
Mireia Serra
Kropsorienteret terapi
Et tilbud der sammenkobler krop og sind
Individuel terapi til voksne og unge
Terapien kan foregå på dansk, engelsk, spansk eller catalansk.
Jeg taler alle fire sprog flydende.
© Monotype Tina Scherzberg
Terapeutisk tilgang
Terapien er samtalebaseret og kropsorienteret. Når det er relevant, inddrager jeg øvelser. Jeg trækker på viden fra forskellige terapeutiske traditioner efter behov, men lader mig ikke begrænse af nogen bestemt tilgang. Jeg arbejder med en bevidsthed om, hvor vigtigt det er i terapien at finde en balance mellem to væsentlige aspekter i arbejdet:
At støtte op om nærvær og tryghed her og nu, hvilket indebærer at vende opmærksomheden mod kropssansninger og arbejde med accept af det, der er. Her handler det om ”at være”.
At støtte op om forståelse af hvad der kan forhindre én i at leve livet fuldt ud. Dette indebærer en kognitiv udforskning af livsmønstre – altså de mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige mønstre, der begrænser os. Her handler det om ”at tænke”.
Gennem min karriere har jeg arbejdet med mennesker i forandring, sorg, depression og angst, såvel som med personer, der lever med traume og/eller psykiatriske lidelser som skizofreni, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser.
Uanset hvor alvorlig tilstanden er — og uanset om man identificerer sig med en diagnose eller ej — er muligheden for at transcendere den og skabe forandring og trivsel altid til stede.

Gratis forsamtale
Kronologisk gennemgang af min faglige udvikling
Jeg sætter mig i bevægelse som 18-årig og træner op til maraton. Jeg opdager ikke kun min krop, men også et sted i mig, der er nysgerrig på de uendelige nuancer i mine kropssansninger. Senere bevæger jeg mig ind i dansens og teatrets verden, mens jeg læser Litteraturvidenskab (UAB, Bellaterra) og arbejder som performer i en årrække. Det gør jeg stadig indimellem, når muligheden byder sig.
Som 30-årig flytter jeg til Danmark og tager Psykomotorisk terapeut uddannelse på Københavns Professionshøjskole. Senere mærker jeg en stærk interesse for traume som fænomen og vidensfelt og tager en Efteruddannelse i Relationel Traumeterapi hos Merete Holm Brandbjerg.
Siden har jeg arbejdet ud fra et overordnet fokus på at styrke dialogen med kroppen og dermed kontakten til selvet gennem kropsbevidsthedsarbejde, bevægelse og samtale – med det formål at fremme nærvær og trivsel. Jeg har arbejdet med individuel og gruppebaseret terapi, bl.a. 10 år på et lukket afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup. Jeg underviser derudover i Psykiatri på Københavns Professionshøjskole.
Ved siden af mit arbejde med voksne, og som en del af min psykomotoriske praksis, har jeg siden 2008 arbejdet med to sprogedebørn og deres familier. I dette rum støttes børn i at lære og bevare deres andet sprog, catalansk, gennem fortællinger, leg og kropsbevidsthedsarbejde, herunder arbejdet med rytme og stemmen. Samtidig styrkes relationen mellem barn og forælder, og fællesskabet omkring det catalanske sprog og kultur dyrkes. Projektet hedder La Geganta, som betyder "kæmpen" på catalansk. Hvis du er nysgerrig, er du velkommen til at tage et kig på LaGeganta. Selvom du måske ikke forstår catalansk, er jeg sikker på, at du alligevel kan få en fornemmelse af, hvordan jeg arbejder med børn.
Uddannelser og inspirationskilder
Psykomotorisk terapiuddannelse er videregående uddannelse på universitetsniveau. I modsætning til den mere begrænsede forståelse, der kan findes i nogle sydeuropæiske lande – hvor psykomotorisk terapi ofte primært fokuserer på arbejdet med børn – tilbyder den danske uddannelse en integrativ terapeutisk tilgang med fokus på kroppen og brede kliniske anvendelsesmuligheder, herunder arbejde med voksne samt i kontekster som mental sundhed, rehabilitering og forebyggelse.
Relationel Traumeterapi er en psykomotorisk, neurocentrisk og system-orienteret metode, udviklet af psykoterapeut og psykomotorisk terapeut Merete Holm Brandbjerg. Metoden har – udover rødderne i psykomotorikken – hentet inspiration fra Z-Health, SCT (Systems-Centered Therapy) og tilknytningsteori. Det overordnede mål er at etablere systemer, hvor dissociative mønstre kan åbnes op, og de tilstande, der har været gemt i dissociation, kan reguleres i fællesskab.
Foruden disse to uddannelser bør Eckhart Tolle nævnes som en væsentlig inspirationskilde, særligt hans forståelse af bevidsthed og nærvær.

Terapeut med 10 års erfaring i kropsorienteret terapi på en psykiatrisk afdeling og over 25 års arbejde i krydsfeltet mellem terapi og kunst -med kroppen som udgangspunkt for undersøgelse og port til forandring
Priser
Voksne
Unge
950 kr · 60 min
1300 kr · 90 min
750 kr · 60 min
1050 kr · 90 min
Der er både mulighed for fysisk møde og Zoommøde, alt efter behov.
Betaling foregår umiddelbart efter en session via Mobilepay +45 26 67 87 29
Hvis du bliver forhindret i at komme, bedes du melde afbud så hurtigt som muligt og
senest 24 timer før sessionen. Ved senere afbud eller udeblivelse betales fuldt honorar.
Afbud kan ske via SMS til +45 26 67 87 29
Du kæmper måske - længes på en eller anden måde efter, at ubehaget skal forsvinde. Og det er så menneskeligt.
Måske fortæller du dig selv, at du kan klare det uden hjælp - at du ved, hvad der er bedst for dig. Og det gør du.
Du mærker måske en impuls til at række ud, men er overbevist om, at intet og ingen kan hjælpe - din livssituation føles måske for sammenfiltret, for kompleks, fuldstændig umulig at ændre. Og måske behøver der ikke ændres på så meget.
Du bryder dig måske ikke om selve idéen om terapi - tanken om at indgå i en terapeutisk proces kan endda føles lidt angstprovokerende. Du tænker måske, at du ikke er “typen, der går i terapi” - og slet ikke til kropsorienteret terapi. Ikke det der!
Jeg forstår det. Jeg ved det.
De fordomme - dem har jeg også haft. Jeg har dem stadig, nogle gange. Og alligevel står jeg her.
"
I alle de år, hvor jeg har arbejdet med mennesker fra meget forskellige kontekster, med meget forskellige livshistorier og med vidt forskellige idéer om, hvad der egentlig skal til for at forandre lidelse, har jeg lært, at vi alle kan have gavn af et arbejde, der styrker dialogen med os selv gennem kroppen. Ofte åbner dette arbejde vores blik og udvider vores evne til at nyde livet.
Jeg har også lært, at dette arbejde kan udføres med dyb respekt for den enkeltes personlighed, præferencer og unikke måde at forstå og se sig selv på.
Terapi er ikke én entydig størrelse.
Den kan antage mange former.
Det er en proces, hvor vi sammen definerer retningen, med udgangspunkt i dine behov og mit faglige bidrag.
Det handler først og fremmest om at skabe plads. Lethed. Og lægge mærke til, hvad det åbner op for. Det kan blandt andet gøre det nemmere at skelne mellem fakta og det narrativ, vi har knyttet til det.
Vi behøver ikke starte med at tale om, hvad du føler — ikke hvis det ikke giver mening for dig lige nu. Vi behøver ikke grave i svære emner - ikke hvis det ikke er det, du har brug for.
Denne proces kan føre til større forståelse. Men forståelse er ikke altid nøglen - og aldrig den eneste ene.
Du er mere end velkommen.
"
Kontakt
Terapeuterne i Kroghsgade
Kroghsgade 1, 1.tv 2100 København Ø
one@mireiaserravoltas.dk | +45 26678729


Psykomotoriske terapeuter har tavshedspligt og er som medlemmer af Danske Psykomotoriske Terapeuter underlagt DAPs etiske retningslinjer og vedtægter.
